3 gode råd til dig der vil i gang
Vi alle kender det - undskyldningerne. Vi har alle sagt på et tidspunkt; "Jeg gør det i morgen", eller "ej, jeg starter på mandag". Men når det så bliver mandag igen, så kommer undskyldningen igen og igen.
- Hvorfor kommer vi hele tiden med undskyldningerne, når vi gerne vil i gang med vores mål?
Der kan være mange grunde til at vi af ren automatik udskyder springet i at komme i gang med vores mål. I bund og grund kan det omhandle den usikkerhed ved at komme udenfor komfortzonen, ens manglende overskud og indre motivation. Men en faktor spiller især en afgørende rolle, som forhindrer os i at tage springet og begynde -nemlig vores vaner.
Hvis man derimod er vant til at udskyde opgaver, arbejdsopgaver eller huslige opgaver, giver det en god forklaring på hvorfor man udskyder sine egne mål til næste mandag, næste uge eller næste år. Vi alle kender til nytårsforsættet - vi alle har et, vi taler alle om det og starter - men hvor mange af os vedholder det? Mange starter det nye år med deres nytårsfortsæt, men som dagene/ugerne går, falder mange fra og automatisk føres tilbage til deres vante rutiner.
- Men hvorfor?
Forklaringen bag vores vaner, de er nemlig en del af vores adfærdsmønster og danner en ubevidst tryghed. Vaner dannes i hjernen gennem dybe neurale forbindelser og for hver vane vi udfører opstår der en form for stimuli- det kan være godt/dårlig afhængig af selve vanen. Når man derimod vil i gang med en livsstilsændring, sundere tilgang eller blive mere fysisk aktiv, vil man løbende kunne føle sig usikker og uden for sin trygge ramme. Den følelse opstår netop fordi man er ved at opbygge en ny vane.
- Tænk på en sti, det er din faste vane. Der kommer et sidespor, det er ikke bygget færdigt men du tager springet derover. - Nu er du ved at opbygge din nye vane, men den virker lidt for ustabil og derfor går du tilbage til din færdigbyggede sti - som er din faste vane
Ideen her er at skabe en illustration omkring at opbygge nye vaner, og de følelser der kan være med indover. Derfor kan du aldrig undgå at være lidt på udebane når du går i gang, og i den forbindelse giver jeg dig disse 3 råd:
- Fokuser på 1 mål ad gangen og sæt dermed ikke for mange krav til dig selv.
- Consistency is key. For hver dag du arbejder mod dit mål bliver du 1% bedre.
- Lav små justeringer i din hverdag, som arbejder sig mod dit mål.
Motivationen vil altid være høj i starten når vi har taget springet, men ligeså hurtigt kan den forsvinde. Derfor er det vigtigt ikke at få skyldfølelse, eller tænke negativt omkring en selv hvis man falder i undervejs. - Ingen kan blive verdensmester på en dag. Du vil opleve gode/dårlige dage i rejsen mod dit mål, men her er det vigtigt at du husker på hvorfor du begyndte, hvor stor din motivation var og hvor langt du er kommet - bare ved at tage springet gør du allerede mere end andre vil gøre.
Tag springet, drop undskyldningerne og bliv din bedste version af dig.